søndag den 22. februar 2009

Goblin morgenstjerne (10 minutter)


Materialer

  • En bold (i dette tilfælde var det en Barbiebold)
  • Et stykke plastickæde (købt i Bauhaus for 40.- kr.)
  • Nogle stumper liggeunderlag
  • Masser af gaffatape
  • Pris i alt ca. 60.- kr.

Instruktion

Start med at tape bolden godt ind i sort gaffatape, sådan at den er helt dækket.
Dernæst skærer du nogle små trekanter liggeunderlag af til pigge. De skal ikke være for høje, for så bliver piggene så spidse, at de kan komme til at skade en modstander. Trekanterne tapes fast, så de fordeler sig jævnt. Jeg har valgt en regelmæssig fordeling med en på hver side og en ”i toppen”.

Til sidst tapes kæden fast ”i bunden”. Start med at tape den fast med et enkelt stykke tape. Når du har et godt greb, taper du den således, at taperullen kommer en eller to gange hele vejen rundt om bolden. Det er vigtigt at du gør det et par gange – ellers holder den ikke, når der skal deles slag ud.
God kamp!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar